Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea-talent udlejes til Torino

Af Kalle Thue Gregersen
13.08.2018 Kl. 11:25
Ifølge italienske Tuttosport skal Ola Aina tilbringe den kommende sæson hos Torino på en lejeaftale.

Sidste sæson var Ola Aina udlejet til Hull City i Championship, hvor det blev til masser af spilletid. Den nigerianske højreback fik således 44 kampe for The Tigers.

Den 21-årige Aina har dog ikke udsigt til at få spilletid under Maurizio Sarri, og derfor er det tænkeligt, at der falder en ny lejeaftale på plads for forsvarsspilleren. 

Den italienske sportsavis, Tuttosport, melder mandag, at Aina er blevet enig med Torino om de personlige vilkår, og han vil derfor flyve til Italien for at gennemgå sit obligatoriske lægetjek. 

Lejeaftalen vil gælde for hele næste sæson, og Torino betaler angiveligt ikke noget til Chelsea for at leje Aina, men de kan tilsyneladende sikre sig ham permanent næste sommer, hvis de betaler £9 millioner til The Blues. 

Annonce