Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea sætter syv spillere til salg

Af Emil Plovgaard
17.05.2021 Kl. 14:14
Thomas Tuchel svinger øksen til sommer, såfremt der skal hentes fornøden kvalitet ind i truppen.
Chelsea har været som forvandlet i denne sæson, hvor Thomas Tuchel overtog styringen omkring årsskiftet efter Frank Lampards afskedigelse.
 
The Blues har fortsat mulighed for at vinde Champions League, hvis de formår at vinde mod Manchester City i finalen.
 
De forbedrede resultater skyldes blandt andet en massiv bredde i truppen. Og måske lider truppen ligefrem af en overflod af kvalitet.
 
Ifølge britiske Mirror, så er der hele syv Chelsea-spillere, som til sommer kan skifte arbejdsgiver.
 
En del af disse har været på udlån i denne sæson, og har aldrig for alvor slået igennem på Stamford Bridge.
 
Avisen skriver, at det drejer sig om Fikayo Tomori, Michy Batshuayi, Danny Drinkwater, Tiemoué Bakayoko, Kenedy, Baba Rahman og Victor Moses.
 
Desuden er det heller ikke sikkert, at Tammy Abraham, Emerson Palmieri og Kepa får lov at fortsætte i klubben, skriver avisen.
 
Tuchel har vundet 17 kampe i de første 25 kampe som Chelsea-træner. Det er blot blevet til fire nederlag undervejs – til West Bromwich, Porto, Arsenal og Leicester.
 
Tyskerens kontrakt udløber i sommeren 2022, men Daily Mail fortæller, at Londonklubben vil forsyne ham med en forlængelse og en lønforhøjelse inden længe.
Annonce