Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Bayern München overvejer at hente Giroud

Af Pelle Rigtrup
15.11.2017 Kl. 15:08
Den tyske storklub pønser på at hente Arsenals Olivier Giroud ind som reserve for Robert Lewandowski.

Den polske målmaskine, Robert Lewandowski, er det ubestridte førstevalg i Bayern Münchens angreb, men det kniber med reserver i den tyske storklub, der kun råder over to angribere i truppen. 

Bayern vil derfor på jagt efter en reserveangriber i vinterens transfervindue, og ifølge Daily Mirror kan det meget vel blive Arsenals Olivier Giroud. 

Franskmanden var tæt på at skifte til Everton i sommer, men han valgte at blive i London-klubben, hvor det i denne sæson har været småt med spilletid.

Tyskerne håber, at de kan udnytte Girouds manglende spilletid til at lokke ham væk fra Premier League, selvom de ikke kan garantere ham fast spilletid. 

31-årige Giroud har været i Arsenal siden 2012, hvor han kom til klubben fra Montpellier. 

Annonce