Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Barcelona afviser bud fra Manchester United

Af Emil Plovgaard
18.06.2024 Kl. 15:37

FC Barcelona har en masse spændende unge spillere på lønningslisten, og det har Manchester United fået øjnene op for.

En af de talenter, der i nyere tid er dukket op hos den catalanske storklub, er den 21-årige Fermin Lopez.

Han er en dynamisk midtbanespiller, der har en masse at vise frem. Hans optrædener i Barca-trøjen har været intet mindre end fremragende.

Så gode, at Manchester United har forsøgt at lokke ham til Old Trafford. Men det er ikke lykkes klubben endnu.

Manchester United har budt omtrent 225 millioner kroner på Fermin Lopez, skriver den catalanske sportsavis SPORT. Buddet er dog prompte blevet afvist.

Lopez scorede, på trods af, at han var rotationsspiller, 11 mål for FC Barcelona i den forgangne sæson.

I øjeblikket er Lopez sammen med det spanske landshold ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland. Luis de la Fuentes mandskab besejrede lørdag Kroatien med cifrene 3-0.

Her fik Fermin Lopez dog ikke minutter i benene, men det kan være, at det kommer i de kommende to gruppekampe mod Italien og Albanien.

I mellemtiden må Manchester United finde ud af, om man vil øge sit bud eller slet og ret droppe handlen.

Manchester United har desuden sendt et andet bud afsted.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce