Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Aston Villa vil leje spilletidshungrende Chelsea-talent

Af Morten Bruun Jørgensen
15.06.2019 Kl. 15:03
Hvis Ethan Ampadu bliver tilgængelig denne sommer, vil Aston Villa meget gerne have fingrene i Chelsea-talentet.

Det er sjældent, at en spiller får flere landskampe end klubkampe i løbet af en sæson, men det var tilfældet for Ethan Ampadu i 2018/19-sæsonen. Selvom den 18-årige waliser har vist meget lovende takter, ønskede Maurizio Sarri ikke at give ham mange chancer.

Den manglende spilletid for den engelske storklub kan nu føre til, at Ethan Ampadu kan blive den næste i rækken af de mange Chelsea-talenter, som bliver udlejet for at få førsteholdsfodbold.

I dag skriver the Guardian, at Aston Villa er interesseret i at leje Ethan Ampadu i den kommende sæson, hvis Chelsea beslutter sig for at lade den walisiske landsholdsspiller blive udlejet.

Den engelske avis mener, at Aston Villa vil være en attraktiv mulighed for Ethan Ampadu, idet waliseren både kan gøre sig i det centrale forsvar og på midtbanen, mens han allerede er kendt af John Terry, som er en del af trænerstaben i Birmingham-klubben.

I sidste sæson var Aston Villa også ude efter Ethan Ampadu, men Chelsea sagde der nej til at udleje ham. Om det ændrer sig denne sommer er endnu uvist.

Annonce