Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Arsenal har fået accepteret gigantisk bud

Af Emil Plovgaard
14.01.2022 Kl. 21:24
Buddet lyder på mere end 500 millioner kroner.

Arsenals bud på 520 millioner kroner for Dusan Vlahovic er efter sigende blevet accepteret af Fiorentina.

Det skriver den italienske avis La Repubblica.

Den serbiske angriber har været genstand for mange rygter i løbet af januar, men nu skulle et skifte være faldet på plads. Rocco B. Commisso, Fiorentinas præsident, skulle angiveligt have accepteret buddet, og han er klar til at lade serberen gå.

Ifølge avisen, skulle der være tale om et sommerskifte, men allerede nu kunne Arsenal få behov for en angriber, idet Pierre-Emerick Aubameyang er bortrejst til AFCON, og forinden da, også var blevet vraget af Arsenal-manager, Mikel Arteta, på grund af flere disciplinærsager.

I indeværende sæson har Vlahovic nettet 16 gange i 20 kampe i Serie A.
 
Den bare 21-årige serber er qua sin alder og nuværende form et interessant emne for mange klubber.
 
I slutningen af december sidste år tangerede han Cristiano Ronaldos rekord for flest scorede mål i Serie A.
 
Både Ronaldo og Vlahovic præsterede således at score 33 mål i løbet af et kalenderår. Ronaldo gjorde det i 2020, Vlahovic i 2021.

 

Annonce