Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Alexis Sanchez i verbal fight med Mason Greenwood

Af Steffan Axelsen
13.08.2019 Kl. 18:25
Alexis Sanchez skulle ifølge engelsk avis have råbt med store alvorsord efter Manchester Uniteds unge Mason Greenwood.

Trods en 4-0 sejr i sæsonpremieren mod Chelsea søndag er ikke alt fryd og gammen i Manchester United.

For ifølge The Sun skulle der være kold luft mellem Uniteds lønsluger Alexis Sanchez og den unge komet Mason Greenwood.

Det kølige forhold skulle være opstået for nogle uger siden under pre-season, hvor Mason Greenwood under en træningssession skulle have gået lidt hårdt til Alexis Sanchez.

Det fik angiveligt chileneren til at tænde af og råbe med store ukvemsord efter 17-årige Greenwood, idet chileneren netop var kommet ovenpå sin lårskade, som han pådrog sig under Copa America.

De to offensive spillere blev angiveligt skilt ad, og Alexis Sanchez har siden trænet for sig selv i håbet om at genfinde sin form.

Ifølge avisen skulle Sanchez' udfald formentlig også være udløst af frustration over Greenwoods succes og mulige overtagelse af den foretrukne wing-position.

Mason Greenwood blev skiftet ind i 2. halvleg af kampen mellem Manchester United og Chelsea, mens Alexis Sanchez endnu har sine første Premier League-minutter til gode denne sæson.

Chileneren er flere gange blevet rygtet væk denne sommer, men træner Ole Gunnar Solskjaer har flere gange fastslået, at Sanchez kommer til at spille en stor rolle for De Røde Djævle denne sæson.

Annonce