Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang glad for samarbejdet med Emery

Af Mahmoud Menhem
15.07.2018 Kl. 06:41
Arsenals angriber, Pierre-Emerick Aubameyang, er glad for det nye samarbejde med klubbens nye cheftræner, Unai Emery.

Unai Emery stod lørdag for første gang i spidsen for sit Arsenal-mandskab, efter han har overtaget posten fra Arsene Wenger, der takkede af efter sidste sæson.

Arsenal mødte nemlig Boreham Wood i en venskabskamp, som endte i en storsejr til London-klubben på hele 8-0.

Blandt målscorerne var Pierre-Emerick Aubameyang, der scorede hattrick i løbet af blot 17 minutter, og netop Aubameyang kunne efter opgøret fortælle, hvor glad han er for samarbejdet med den nye træner.

– Vi forsøger at spille op til vores bedste og presse godt på, og alle ved, hvad de skal gøre, hvilket er vigtigt, udtaler Pierre-Emerick Aubameyang ifølge klubbens hjemmeside.

– Træneren har gjort det godt i de første uger. Vi arbejder hårdt, og vi prøver at forbedre os hver dag.

 

Annonce