Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Atsu: Spillerne vil have Benitez til at blive i Newcastle

Af Pelle Rigtrup
01.05.2018 Kl. 13:40
Newcastle-manager Rafael Benitez er efter sigende på blokken i flere klubber, men Christian Atsu håber, at spanieren vælger at blive hos The Magpies.

Rafael Benitez har gjort et rigtig flot stykke arbejde i Newcastle, der med tre runder tilbage er sikre på at blive i Premier League.

Benitez' og Newcastles flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen i landets bedste række, hvor både Arsenal og Leicester har vist interesse for den spanske manager. 

Newcastles ghanesiske kantspiller, Christian Atsu, krydser dog fingre for, at Benitez bliver i Newcastle, hvor han er en populær herre: 

– Vi har brug for, at han bliver. Spillerne elsker at arbejde med ham og fansene elsker ham, udtaler Atsu til Sky Sports. 

– Vi støtter ham, og vi håber, at han bliver her i mange år. Uden ham ville tingene være helt anderledes. 

– Vi arbejder så hårdt. Vi har en fantastisk manager, og fansene står bag os. Vi har 52.000 fans til hver kamp. Vi er så glade for støtten og jubler over endnu en sæson i Premier League. 

Rafael Benitez har stået i spidsen for Newcastle siden marts 2016. 

 

Annonce