
Virgil van Dijk, Joe Gomez, Trent Alexander-Arnold er blot nogle af de navne, som er på skadeslisten hos Liverpool, der møder Atalanta i Champions League i aften.
Og det ærgrer Atalantas Robin Gosens, at han ikke kan komme til at spille over for Trent Alexander-Arnold, som han kalder for en af de bedste backs i verden.
- Det er en skam, at Trent Alexander-Arnold ikke spiller. Der er ingen tvivl om, at han er en de bedste backs i verden, siger Atalantas venstre wingback, der kunne have set frem til mange dueller mod englænderen, ifølge Liverpool Echo.
Da de to klubber mødtes for tre uger siden var Robin Gosens ikke med for Atalanta, der endte med at tabe 5-0 på hjemmebane mod et veloplagt Liverpool-mandskab.
Men tyskeren mener, at Atalanta har lært noget fra den kamp, som de tager med sig til Anfield.
- Vi lærte af den første kamp. Vi blev strukket for langt ud. Vi skal være mere kompakte. De kan lide at tvinge modstanderen tilbage og spille dybt, så vi ønsker ikke at finde os i samme problemer som i Bergamo, siger Gosens.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Uheldig start på udlandseventyret for dansk målmand
- Medie: David Moyes vil hente FCK-profil til Premier League
- Avis: Chelsea fyrer Frank Lampard
- Fokuseret Bo Svensson efter flot Leipzig-skalp: Ingen plads til afslapning
- Avis: FC København arbejder på Andreas Cornelius-comeback
- Sanneh glæder sig over gensyn med AGF'er: Betragter ham som familie
- Brøndby henter ombejlet stortalent for snuden af FC København