Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Astronomisk beløb: Så mange penge må Newcastle bruge

Af Emil Plovgaard
08.10.2021 Kl. 18:27
Mike Ashley har ikke brugt voldsomt med penge i løbet af sin tid hos Newcastle, og det kommer nu klubben til gode efter nyt ejerskab.
Der var stor jubel i Newcastle torsdag aften, da det blev en kendsgerning, at Mike Ashley ikke længere ejer klubben.
 
I stedet er det den saudiarabiske investeringsfond Public Investment Fund (PIF), der fremover udgør ejerskabet i klubben.
 
Overtagelsen, der var 18 måneder undervejs, sluttede et 14 år langt bekendtskab med Mike Ashley.
 
Public Investment Fund er angiveligt 2.800 milliarder danske kroner værd, og det gør The Magpies til den rigeste klub i hele fodboldverdenen.
 
Der er ingen tvivl om, at vintervinduet sandsynligvis vil føre til en række fantomhandler, som ingen Newcastle-fans nogensinde havde turdet drømme om.
 
Astronomisk beløb kan spenderes
 
Men hvor meget kan Newcastle egentlig tillade sig at spendere, uden at bryde med reglerne om Financial Fair Play?
 
Financial Fair Play betyder, at klubberne ikke må tabe mere end 105 millioner pund – 919 mio. kr. – set over en tre-årig periode.
 
For Newcastles vedkommende er der et plus på 38 millioner pund – 333 mio. kr. – i den årrække, samtidig med, at Mike Ashley har skudt 50 millioner pund i akademiet.
 
Og det betyder, at Newcastle kan tillade sig at bruge i omegnen af 200 millioner pund – 1,75 mia. kr. – i løbet af de kommende tre sæsoner, vurderer økonom Kyle Maguire i et interview med Daily Mail.
 
Øget potentiale i sponsorindtægter
 
– Der er god grobund for at sætte skub i investeringerne i Newcastle, hvis de nye ejere ønsker at gøre det, lyder det fra Maguire.
 
– Mike Ashley er et giftigt navn, når det kommer til sponsorater, og Newcastle har haft svært ved at følge med på den front.
 
– Der er et øget potentiale i sponsorindtægter, særligt fra Saudi Arabien. Det så vi også hos Manchester City. De kan skrive under på en masse nye sponsorater fra, hvor de nye ejere selv er fra.
 
– Newcastles rivaler i Premier League bør være bange, er vurderingen fra Maguire.
Annonce