Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa-træner: Harry Kane er 825 millioner værd

Af Steffan Axelsen
23.08.2019 Kl. 20:33
Aston Villas træner Dean Smith var dybt imponeret over Tottenhams spillere i sæsonpremieren.

– Heldigvis skal vi ikke møde spillere som Harry Kane og Christian Eriksen hver uge.

Aston Villas træner Dean Smith fik en hård start på sæsonen, da holdet trods en 1-0 føring tabte mod Tottenham i første runde med 3-1.

Særligt Harry Kane og indskiftede Christian Eriksen udgjorde en trussel for Aston Villas defensiv, og det bemærkede Dean Smith også.

– Det bliver ikke meget hårdere end Tottenham på udebane. Det tog dem kun fire minutter at fravriste os point mod dem, så vi fik en lektion, fortæller han på et pressemøde forud for fredagens kamp mod Everton.

Dean Smith blev også spurgt ind til England-anføreren Harry Kane.

– Jeg så en angriber i Harry Kane, der snildt er £100 millioner værd (825 millioner kroner).

Aston Villa førte kampen 1-0 i halvlegen.

Annonce