Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa-stjernes agent om mulig United-transfer: Ikke engang i toppen af hans liste

Af Mathias Svedborg
11.05.2021 Kl. 12:32
Jack Grealishs agent, Jonathan Barnett, vurderer ikke Manchester United til at være i toppen af stjernens prioritetliste forud for transfervinduet.

Jack Grealishs agent, Jonathan Barnett, siger, der er mange klubber, som er interesserede i Villa-stjernen, og at Manchester United ikke er øverst på listen. 

United har eftersigende haft langvarig interesse i den 25-årige engelske landsholdsspiller, og den offensive spiller er konstant blevet forbundet med et skifte til Old Trafford i de sidste to transfervinduer. 

Barnett fortæller, at midtbanespilleren tiltrækker sig interesse fra mange klubber rundt i Europa efter sin fremragende sæson, og indrømmer, at hans klient måske endda bliver i sin barndomsklub. 

– Sandheden er, at vi ikke ved (hvad der skal ske, red.), fortæller agenten til SNTV. 

– Der er mange interesserede klubber, men jeg vil ikke placere Manchester United øverst. 

– Han kunne også sagtens blive, så det er noget klubben, Jack og jeg vil snakke om efter sæsonen, og så må vi se, hvor det bærer hen, siger Barnett. 

Jack Grealish underskrev i september under på en kontraktforlængelse med Villa-klubben, så han nu er at finde indtil 2025.

Annonce