Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa-keeper på vej til Serie A

Af Søren Nielsen
25.08.2019 Kl. 16:57
Aston Villa købte i januar den to meter og en centimeter høje Lovre Kalinic i KAA Gent. Målmanden kan dog allerede være på vej videre til Serie A.

Lovre Kalinic har ikke været i stand til at blive førstemålmand i Aston Villa, hvor Tom Heaton sidder tungt på pladsen. Det tager kroaten muligvis konsekvensen af.

Ifølge Il Secolo er Sampdoria interesseret i keeperen, da de ønsker at skærpe konkurrencen på målmandsposten, hvor klubben i forvejen har Emil Audero.

Aston Villa betalte i januar syv millioner pund for målmanden, der kun nåede at få otte optrædener, inden Dean Smith satte ham af holdet.

Med købet af Tom Heaton denne sommer ser det dermed ud til, at Kalinic er kommet i overskud i Aston Villa, da klubben også råder over Orjan Nyland.

 

 

Annonce