Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa-forsvarer på vej væk - her er erstatningen

Af Morten Bruun Jørgensen
04.03.2021 Kl. 13:18
Ahmed Elmohamady skal formentlig finde sig en ny klub til sommer.

Aston Villa planlægger ikke at tilbyde Ahmed Elmohamady en kontraktforlængelse, og i stedet vil The Villans finde afløseren for egypteren internt.

Det skriver Football Insider.

Onsdag aften startede Elmohamady ellers inde for tredje gang i træk, da Aston Villa noget overraskende tabte mod Sheffield United, men alligevel har Dean Smith ikke en plan om at beholde den 33-årige højre back.

I stedet vil Aston Villa fra næste sæson igen satse på Frederic Guilbert, som lige nu er udlejet. Meningen er, at den 26-årige franskmand skal kæmpe med Matty Cash om spilletiden i højre forsvarsside.

Elmohamady har spillet for The Villans siden 2017, hvor han skiftede fra Hull, og det er i alt blevet til 124 kampe for Birmingham-klubben, hvor han er lidt af en fanfavorit.

Annonce