Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Assistenten i fare: Chelsea-ledelsen er vrede og pinlige

Af Redaktionen
21.10.2018 Kl. 19:49
Chelseas ledelse er alt andet end tilfredse med opførslen fra klubbens assistent-træner Marco Ianni.

I forbindelse med Chelseas sene udligning i 2-2 kampen mod Manchester United var der optøjer. Man United-chefen José Mourinho farede op af sit sæde og ville have fat i en af Chelseas assistenter i forbindelse med jubelscenerne. 

Mourinho reagerede på det, han opfattede som provokerende jubel fra Marco Ianni, som er en af Chelsea-manager Maurizio Sarris assistenter. Og jublen kan få konsekvenser for assistenten. 

Sky Sports skriver, at Chelseas ledelse er pinligt berørte og rasende på Ianni over opførslen. 

Klubben er – ifølge mediet – af den opfattelse, at Ianni slet ikke burde have forladt sit sæde under jubelscenerne.

Ianni gjorde ikke bare dét, men løb rundt i Manchester Uniteds tekniske felt og rettede sin jubel specifikt mod United-manageren José Mourinho. 

Ianni kan nu se frem til at skulle undskylde offentligt, ligesom klubben internt vil straffe træneren, der arbejder som analytiker for manager Sarri. 

FA venter på dommerens rapport fra kampen for at tage stilling til, hvordan de to klubber eventuelt skal sanktioneres over episoden. 

Annonce