Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta om transferplan: Vi skal finde ud af hvilken retning vi skal i

Af Michael Christiansen
14.02.2020 Kl. 15:21
Mikel Arteta er begyndt at lægge planer for Arsenals fremtid.

Arsenal har haft et par ugers vinterferie, og træner Mikel Arteta har i den tid lagt hovedet i blød for at finde ud af, hvilken retning Arsenal skal bevæge sig i.

Han har således været i dialog med klubbens øvrige ledelse for at lægge en transferplan for den kommende sommer. Det skriver Sky Sports.

– Vi er nødt til at kende retningen, vi vil gå i, og vi er nødt til at have forskellige scenarier i baghovedet. Med det in mente må jeg fortælle klubben, hvem vi har brug for, og hvor vi skal forbedre os, siger Mikel Arteta.

– Vi er nødt til at sigte efter det samme og lægge en plan at gå efter og gøre processen så kort, som muligt, siger Gunners-træneren.

Arsenal er tilbage i Premier League-aktion på søndag, når holdet tager imod Newcastle.

Annonce