Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta forklarer: Derfor bevarer jeg troen på Özil

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
15.02.2020 Kl. 18:25
Mesut Özil har ikke scoret for Arsenal i Premier League i denne sæson, hvor han også kun har bidraget med en enkelt assist.

Mesut Özil var ofte ude af truppen under tidligere chef Unai Emery, men han er kommet meget mere i spil efter ankomsten af Mikel Arteta i december.

Den tyske offensivstjerne har startet inde i Arsenals seneste syv Premier League-kampe, men slutproduktet har indtil videre kun været en enkelt assist i hele Premier League-sæsonen, hvor han har involveret i 19 kampe.

Arsenal-chef Mikel Arteta bevarer troen på Özil, og han mener, at tyskeren ikke er langt fra at bidrage med det, som den spanske manager ønsker.

– Han har været uheldig et par gange, hvor han har sendt folk igennem, men ikke scorede. Sådan nogle ting vil have gjort hans stats en smule anderledes, sagde Arteta til Sky Sports ifølge Daily Mirror.

– Du går ikke fra at være, hvor han var, til at være der, hvor han kan være på fem uger. Selv når du virkelig ønsker det, så går det ikke sådan, men han prøver hårdt, og han er meget villig.

Mesut Özil har kontrakt med Arsenal til sommeren 2021 på en lukrativ kontrakt, som han underskrev i januar 2018.

 

Annonce