Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
27:11:2021 09:41
Arteta fast besluttet om rekordspillers fremtid

Arsenal har endnu ikke fået det store udbytte af ivorianske Nicholas Pepe, siden han kom til klubben i sommeren 2019. Alligevel bakker Mikel Arteta fortsat fuldt op om sin kantspiller. Det beretter GOAL.


Arsenal-manageren insisterer på, at klubben ikke vil åbne sig for tilbud på Pepe i transfervinduet til januar. I stedet vil han få det maksimale ud af den 26-årige offensiv-spiller, der skiftede franske Lille ud med Arsenal i 2019.
 
Transfersummen lød på 630 millioner danske kroner og gør fortsat Pepe til den dyreste spiller i Arsenals historie. 
 
Pepe har kun spillet 124 minutters Premier League-fodbold siden midten af september, og selvom et eventuelt salg derfor kan virke logisk, med tanke på det potentielle økonomiske boost, så vil Arteta ikke sælge ham.  
 
Til spørgsmålet om, hvorvidt han er villig til at lytte til tilbud på Pepe, er den spanske træner klar i mælet.  
 
- Nej, og det er heller ikke tidspunktet at tale om det. Vi er interesserede i, at Nico præsterer på det niveau, han kan. 
 
Pepe havde en god sæson for Arsenal i fjor, hvor han scorede 16 mål og assisterede fem gange på tværs af alle turneringer. 
 
I denne sæson har Pepe kun scoret én gang for Arsenal, da han fik fuld tid mod West Brom i Carabao Cuppen tilbage i august.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE