Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta dedikerer flot sejr: Den er til fansene

Af Daniel Sichlau
26.09.2021 Kl. 19:51
Mikel Arteta var meget tilfreds med hvad han så fra sine tropper og dedikerede sejren over Tottenham til Arsenals fans.

Det var en glad Arsenal-manager, der mødte pressen efter sejren over ærkerivalerne fra Tottenham.

Efter kampen var Mikel Arteta klar til at dedikere sejren til de ellers så hårdt prøvede Arsenal-fans.

– Denne her sejr er til fansene. De var der, da vi havde brug for deres support.

– Vi startede virkelig stærkt og var meget målbevidste. I anden halvleg gjorde vi det, som vi var nødt til at gøre.

Adspurgt om hvad Arteta bedst kunne lide ved opgøret svarede han:

– Beslutsomheden, hvor overbevisende det var og forbindelsen til vores folk.

– Vi har brug for at holde alle klar, for vi kommer til at få brug for alle mand. Det var den perfekte blanding af ældre spillere og så de unge.

Arteta mener at sejren over Spurs var et klart eksempel på hvad Arsenal ønsker at være.

– Det er en speciel dag. I dag er et klart eksempel på hvad vi ønsker at gøre, men vi er nødt til være konsistente.

Sidste udfordring for Arsenal inden landskampspausen er Premier League-opgøret mod Brighton næste weekend.

Annonce