Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta benægter: Leno er ikke utilfreds

Af Daniel Sichlau
16.09.2021 Kl. 12:30
Arsenal-manager Mikel Arteta har afholdt sit pressemøde forud for weekendens opgør mod Burnley.

Torsdag eftermiddag mødte Arsenals manager, Mikel Arteta, pressen til sin vanlige pressekonference før weekenden.

En weekend der byder på en udebanetur til Turf Moor, hvor Burnley venter. Selvsamme Burnley der netop har forlænget med Sean Dyche.

Her er hvad Arteta havde at sige på pressemødet. 

 

Om Ramsdale vs. Leno:

– Det er det samme på alle positioner. Vi ønsker at de gør hinanden bedre. Vi prøver at hente spillere, som kan hæve niveauet på positionen. 

– Bernd skal være skuffet og skal støtte sine holdkammerater, ligesom de gør med ham. Det er lige præcis dét han har gjort.

Mikel Arteta fortæller at han ikke ved hvor historien om Bernd Lenos utilfredshed stammer fra, men gør det helt klart:

– Det er mig der vælger holdet til weekenden. Jeg har ikke truffet en eneste beslutning om mit hold til lørdag eller North London Derby (mod Tottenham, red.)

Derudover benægter Arteta historier om at Leno skulle have været utilfreds med at være blevet droppet til kampen mod Norwich. 

 

Om Thomas Partey:

– Han har trænet med i denne her uge. Træningsmængden er nødt til at blive styret, da han er i de tidlige stadier af skaden. Han presser alle, som han altid gør, fordi han gerne vil være involveret. 

 

Om Jack Wilshere:

– Vi er i samtaler med Jack for at forstå, hvad det er han søger efter. Han er en person og en spiller, der nyder stor beundring fra alle. Vi er villige til at hjælpe ham, så meget vi kan. Det ved han.

Herefter valgte Arteta at køle alle rygter om et comeback til Wilshere i Arsenal-trøjen fuldstændig ned.

 

Om Alexandre Lacazette er en del af fremtiden eller ej:

– Han er fuldt involveret. Han kommer tilbage til sin vanlige form. Jeg er helt sikker på at han kan blive instrumental i vores jagt på succes.

 
 
Burnley tager imod Arsenal på lørdag d. 18. september kl. 16.00. Kampen vises på TV3 Max & Viaplay 
Annonce