Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta bekræfter: En muskelskade til Partey

Af Jeppe Augustsen
06.02.2021 Kl. 15:20
Thomas Partey har pådraget sig en muskelskade, bekræfter Mikel Arteta.

I det travle decemberprogram måtte Arsenal undvære Thomas Partey i seks kampe i træk grundet en hofteskade.

Efter seks kampe, hvor det blev til en masse spilletid, er han igen blevet skadet.

Den ghanesiske midtbanespiller tog sig til låret i kampen mod Aston Villa, og i det 74. minut måtte han lade sig udskifte med en muskelskade. Det bekræfter Mikel Arteta.

– Han fik problemer med en muskel. Han kunne ikke fortsætte med at spille, siger Mikel Arteta ifølge BBC.

Derfor er det usikkert, om han er klar til næste kamp mod Leeds samt Europa League-opgøret mod Benfica den 18. februar.

Annonce