Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsene Wenger vil med glæde give råd til Ljungberg

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
03.12.2019 Kl. 17:48
Arsene Wenger siger, at han vil være glad for at snakke med Freddie Ljungberg under svenskerens tid som midlertidig chef for Arsenal.

Ljungbergs første kamp i spidsen for Arsenal endte med uafgjort 2-2 mod Norwich i lørdags, hvor de var bagud to gange på Carrow Road.

Ljungberg har efter opgøret gjort det klart, at han vil søge råd hos blandt andet Arsene Wenger, som trænede ham i netop Arsenal i sin tid.

Den legendariske Arsenal-manager Arsene Wenger står med stor glæde klar med råd til den midlertidige manager.

– Jeg vil altid være glad for at hjælpe mine tidligere spillere og min tidligere klub. Hvis han har det behov, så er jeg selvfølgelig til rådighed, sagde Arsene Wenger til Sky Sports News.

– Mit hjerte er med klubben, og jeg vil have, at de gør det godt. Freddie er utroligt engageret. Han ville have det her job i lang tid. Han har en chance. Lad os få ham til at arbejde med sine idéer og støtte ham.

Ljungberg spillede under Wenger i otte år, hvor de vandt to Premier League-titler sammen. På en pressekonference tidligere i dag, sagde Ljungberg om Wenger:

– Jeg vil virkelig gerne snakke med Wenger. Jeg har ikke snakket med ham, det har været lidt hektisk, men det er på min liste.

Arsene Wenger var manager for Arsenal i hele 22 år, før han forlod klubben i sommeren 2018. Han nåede at vinde tre Premier League-titler og syv FA Cup-titler.

 

Annonce