Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal vil ikke inkludere købsoption i lejekontrakt med stortalent

Af Morten Bruun Jørgensen
24.04.2019 Kl. 12:17
Arsenal er åbne for at udleje Emile Smith Rowe igen næste sæson, men det bliver ikke med en købsoption inkluderet.

I januar blev Emile Smith Rowe en af de efterhånden ganske mange unge englændere, der har prøvet sig af i udlandet, og måske vender han ikke tilbage lige med det samme.

Selvom Arsenal-talentets lejeaftale med RB Leipzig ophører efter denne sæson, er det ikke sikkert, at han skal tilbage og have en rolle på førsteholdet for den engelske storklub. Ifølge flere medier, heriblandt Kicker, vil RB Leipzig således gerne beholde englænderen i endnu en sæson.

Det er Arsenal ifølge football.london ikke afvisende over for, men der er også andre klubber, der viser interesse for den engelske teenager. Dog har Arsenal bestemt sig for, at et nyt lejemål ikke må indeholde en købsoption.

Det viser med al tydelighed, at Arsenal planlægger en fremtid, hvor Emile Smith Rowe indgår, og midtbanespilleren har allerede også fået en række kampe for Arsenal, inden han blev udlejet.

18-årige Emile Smith Rowe har således allerede spillet seks førsteholdskampe for the Gunners, hvor han har bidraget med tre scoringer.

Annonce