Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-transfer går i vasken - Mourinho vil have dansker

Af Jeppe Augustsen
30.07.2021 Kl. 11:03
AS Roma har droppet jagten på Granit Xhaka, og nu er Jose Mourinho i stedet interesseret i den danske midtbanespiller, Thomas Delaney.

Granit Xhaka er længe blevet kædet sammen med et skifte til AS Roma, hvor Jose Mourinho nu står i spidsen.

Et skifte er endnu ikke blevet en realitet, og det skyldes, at Arsenal og AS Roma ikke kan nå til enighed om en pris.

Det tyder heller ikke på, at Granit Xhaka forlader Arsenal i dette transfervindue. I stedet står han nu til at få en ny kontrakt. Det melder The Athletic. 

AS Roma ville ikke betale den pris, som Arsenal krævede, og det har fået Jose Mourinho til at se på andre alternativer, og her har han udset sig Thomas Delaney. Det skriver Daily Telegraph-journalisten, Mike McGrath.

Den danske midtbanespiller har et år tilbage af sin kontrakt med Dortmund, og derfor er han blevet rygtet væk fra klubben med flere Premier League-klubber som bejlere – heriblandt Southampton.

Der er dog også meldinger om, at en kontraktforlængelse kan være på trapperne. 

Annonce