Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-talent revser Arteta: Han bedømte mig på to og en halv kampe

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.02.2021 Kl. 06:36
William Saliba har igen ytret sig kritisk om sin situation i Arsenal.

Man kan altid diskutere fornuften i at fortsætte, men William Saliba har allerede flere gange givet udtryk for sin utilfredshed over manglende spilletid under Mikel Arteta i franske medier. Nu gør den 19-årige midterforsvarer, som i januartransfervinduet blev udlejet til Nice, det så igen.

Da Arsenal under Unai Emery signede Saliba for op mod €30 millioner, var der en forventning om, at han hurtigt ville blive en del af førsteholdet. Men under Arteta blev han slet ikke registreret for hverken Premier League- eller Europa League-truppen forud for denne sæson. Det betød i praksis, at Saliba måtte nøjes med at spille for klubbens reserver uden udsigt til mere.

Selv føler han ikke, han fik en fair chance for at vise Arteta, at han kunne være en del af førsteholdet allerede nu.

– Arteta bedømte mig på to og en halv kampe. Jeg ville have ønsket, han havde brugt mig mere, men han fortalte mig, at jeg ikke var klar. Jeg ventede på, han ville give mig en chance, men sådan er fodbold nu engang, fortæller franskmanden til RMC Sport.

Saliba er nu fast mand for Nice, hvor han får stor ros for sine præstationer.

 

Annonce