Arsenal taber vild transferkamp
Arsenal ser ud til at tabe en vild transferkamp til en af rivalerne i Premier League. Sådan lyder meldingen i hvert fald nu.
Det er det troværdige spanske medie Cadena Ser, der kan fortælle, at Aston Villa ser ud til at sikre sig den dygtige spanske målmand Joan Garcia.
Espanyol-keeperen har længe været på blokken hos Arsenal, der forsøgte at hente ham sidste sommer uden held.
Sidenhen har Joan Garcia fortsat med at imponere for La Liga-mandskabet, og han har fået mange flere bejlere over de seneste måneder.
Også Manchester United er blevet sat i forbindelse med spanieren, der bobler til landsholdet, men det ser altså ud til at blive Aston Villa, der får fingrene i ham, og det er der en god grund til.
For rygterne går nemlig på, at Emiliano Martinez kan forlade klubben efter denne sæson. Der er interesse fra Saudi Arabien i verdens bedste målmand de seneste to år, og Aston Villa er klar til at sælge ham.
Derfor står der også en plads fri i målet hos Unai Emerys mandskab, og her ser det ud til, at sportsdirektør Monchi har en løsning på plads.