Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-stjerne tæt på exit: Skifter til Saudi-Arabien

Af Emil Plovgaard
15.06.2024 Kl. 11:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Thomas Partey fra Arsenal er tæt på et skifte væk fra klubben.

Det skriver mediet Football Insider.

Ghaneseren er i forhandlinger om et exit fra The Gunners, og der vil være tale om en stor kontrakt i Saudi-Arabien, lyder det.

Penge fra et salg af Partey vil Arsenal bruge til at hente en ny og yngre udgave af en central midtbanespiller.

Det ventes, at Partey forlader Arsenal i slutningen af sommerens transfervindue, melder Football Insider videre.

To sæsoner i træk er Arsenal nu endt på en andenplads i Premier League, og hvis forbedringen skal placeres, kræver det væsentlige forstærkninger og en øget bredde.

Partey er en af de spillere, der vil forlade Arsenal denne sommer på trods af, at han har været mere eller mindre fast starter for klubben siden ankomsten fra Atlético Madrid i 2020.

Men i den forgangne sæson tilbragte midtbanespilleren en stor del af tiden på lazarettet, efter at han pådrog sig en baglårsskade.

Arsenal håber på at kunne få omkring 175 millioner kroner for den ghanesiske landsholdsspiller.

Real Sociedads Martin Zubimendi anses som en mulig erstatning.

Den 25-årige spanier var med til at hjælpe sit hold frem til en sjetteplads i La Liga i den netop overståede sæson, hvor han startede inde i 41 ud af 45 kampe.

Han er blevet udtaget til Spaniens EM-trup, hvor han har mulighed for at gøre en god figur.

Chido Obi-Martin kan forlade Arsenal ganske billigt denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce