Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-spiller: Sanchez og Özil skal ingen steder

Af Rasmus Bendrup
22.11.2017 Kl. 10:58
Ifølge Arsenal-spilleren Nacho Monreal, skifter hverken Alexis Sanchez eller Mesut Özil i januars transfervindue.

Der er mange spørgsmål hvad angår Arsenals trup grundet det nært forestående transfervindue. Både tyske Mesut Özil og chilenske Alexis Sanchez er på sidste halve år af deres kontrakt med klubben, hvilket naturligvis leder til en masse spørgsmål, hvad angår deres fremtid. 

I går gik rygterne på, at Alexis Sanchez havde gjort sine krav klare for Real Madrid, og at de var interesserede i at hente ham til januar. Mesut Özil har ligeledes været rygtet en tur tilbage til Spanien, hvor Barcelona angiveligt skulle stå klar i kulissen. 

Arsenals forsvarsspiller Nacho Monreal, tror dog ikke hverken Özil eller Sanchez skifter til januar. 

– Jeg tror, at de fortsætter her. Vi har på intet tidspunkt talt om muligheden for, at de skulle forlade os nu. Slet ikke. Jeg kan ikke sige meget mere, for det afhænger ikke af mig. Situationen er klar; det er to vigtige spillere for Arsenal. To spillere hvis kontrakter udløber, siger Monreal ifølge The Independent.

Arsenal selv har endnu ikke kommenteret på rygter hvad angår hverken Özil eller Sanchez, ligesom at spillerne selv heller ikke har meldt noget ud. 

Annonce