Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-spiller beder om tålmodighed: VAR bliver bedre

Af Jeppe Augustsen
13.01.2020 Kl. 09:46
Sokratis Papastathopoulos er positiv for VAR og beder om tålmodighed blandt kollegaer og fans.

VAR har været et af de helt store samtaleemner i denne sæson, da det er første Premier League-sæson med det nye system.

I weekenden kostede det Pierre-Emerick Aubameyang, da han blev udvist efter at VAR havde episoden nærmere igennem.

Sokratis Papastathopoulos er dog håbefuld om, at VAR kan blive bedre i fremtiden.

– Jeg har sagt det før. VAR er der for at hjælpe dommerne. Jeg så ikke Aubameyangs tackling. I år har vi været uheldige, fordi VAR skulle have været bedre i tre-fire kampe for vores vedkommende, siger Sokratis Papastathopoulos til London Evening Standard.

– Det handler ikke om lørdagens kamp, men kampene mod Crystal Palace og Sheffield United, men jeg kan ikke kritisere VAR. Det er godt, fordi det er der for at hjælpe dommerne, men lige nu har vi været uheldige med VAR.

– Det er første år med VAR i England. Selvfølgelig bliver det bedre, og det forventer folk også. Vi skal være respektfulde omkring det, lyder det fra Sokratis Papastathopoulos.

Annonce