Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-profil raser over rygter

Af Morten Bruun Jørgensen
20.11.2017 Kl. 13:54
Shkodran Mustafi er ikke tilfredse med rygterne, der hævder, at han var klar til at forlade Arsenal i sommerens transfervindue.

Rygterne gik i slutningen af sommerens transfervindue på, at Arsenal havde planer om at sælge Shkodran Mustafi, og tyskeren skulle samtidig også være opsat på at forlade London-klubben.

Inter blev sat i forbindelse med den tidligere Valencia-spiller, men han forblev i stedet i Arsenal, hvor han sidenhen har fået en del spilletid i det centrale forsvar.

Senest scorede han til 1-0 i lokalbraget mod Tottenham, og efterfølgende rasede han over sommerens rygter.

– Du kan lide at få lortet, det største lort. Det er dit job. Du spørger mig om det. Det er dit job fra folkene udenfor, som snakker og tror, at de ved alt. Det, der sker i omklædningsrummet, er den rigtige vare. Jeg ved ikke hvorfor, at folk snakker om ting, som de ikke kan vide noget om, sagde Mustafi ifølge the Independent.

– Om jeg har snakket med klubber, eller om jeg ikke har, er kun rygter. Der er så mange aviser, at de er nødt til at skrive om noget, fordi det er kedeligt, hvis avisen er tom. Men jeg er her. Jeg står foran dig i en Arsenal-trøje. 

Annonce