Arsenal, Liverpool og Real Madrid kæmper om stortalent
Der er heftig interesse for en af Brasiliens nye stortalenter, lyder det nu fra The Athletic.
18-årige Vitor Reis har allerede etableret sig på førsteholdet hos Palmeiras, men det er ikke sikkert, at den brasilianske klub kan råde over ham særlig længe.
Læs også: Tog på McDonalds og fik ophævet kontrakten
For både Arsenal og Real Madrid har lavet indledende forespørgsler på den unge midterforsvarer. Derudover er der også interesse fra både Chelsea, Liverpool og Barcelona.
Palmeiras har gjort sit forarbejde godt og forlænget kontrakten med Vitor Reis til udgangen af 2028.
Derudover har han også en frikøbsklausul i sin nye kontrakt, der lyder på hele 750 millioner kroner.
Den pris kommer de interesserede klubber næppe til at betale, men Palmeiras har planer om at beholde ham til VM for klubhold næste sommer.
Vitor Reis har allerede spillet 15 førsteholdskampe for Palmeiras, og han er desuden også indsluset på de brasilianske ungdomslandshold, hvor han er anfører.