Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-lejesvend: Derfor afviste jeg Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2020 Kl. 13:30
Dani Ceballos følte ikke, at han passede til Liverpools spilfilosofi.

Liverpool skulle angiveligt have været interesseret i at signe Dani Ceballos på en permanent aftale sidste sommer, hvor der var snak om, at han kunne blive klubbens næste Xabi Alonso.

Sådan gik det ikke. Den 23-årige spanier blev i stedet udlejet til Arsenal, og nu forklarer han en af årsagerne til, at det blev The Emirates frem for Anfield.

– Det er en stor ære, at en klub som Liverpool kan lide en, men min beslutning var at skifte til Arsenal, fordi Emery tog min hånd og sagde, at vi skulle udrette noget sammen, siger Ceballos i et interview med Marca.

Selv følte Ceballos også, at han passede bedre til spilsystemet i Arsenal end i Liverpool.

– Klopp er en stor træner, men man må kigge på begge holds spilfilosofi. Lige nu ville spillere som jeg ikke passe ind i Liverpool-holdet, men at blive sat i sammenhæng med dem betyder, at man gør noget rigtigt.

Et andet problem, som måske kan have hindret skiftet var, at Real Madrid ønskede at indsætte en tilbagekøbsklausul i en eventuel handel med Liverpool.

Det skulle The Reds heller ikke have været interesseret i.

 

Annonce