Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende: Welbeck er interessant for mange klubber

Af Pelle Rigtrup
21.07.2018 Kl. 17:50
Den tidligere Arsenal-spiller Ray Parlour er overbevist om, at mange klubber vil kæmpe om Danny Welbecks underskrift.

Danny Welbeck har aldrig formået at slå til i Arsenal, og denne sommer er der igen tvivl om hans fremtid i klubben. 

Rygterne går på, at The Gunners er klar til at lytte til bud på angriberen, der efter sigende koster £15 mio.

Ifølge Arsenal-legenden Ray Parlour er det billigt for en spiller af Welbecks kaliber, og Parlour ikke i tvivl om, at der vil blive rift om englænderens underskrift: 

– Jeg tror, folk glemmer, at han kun er 27 år. Han er i sin bedste alder og bør spille regelmæssigt. Jeg tvivler på, at han får mulighed for det i Arsenal, fortæller Parlour til talkSPORT. 

– Nu til dags betaler folk £50 mio. for middelmådige spillere, så hvis du kan få Welbeck for £15 mio., vil mange klubber tænke, at den chance tager de gerne. 

– Han er en fantastisk person at have i et omklædningsrum. Han er meget livlig og kan tilføre meget til et hold. Jeg tror, at mange klubber vil forsøge at snuppe ham. 

Everton har senest været sat i forbindelse med Welbeck, der i sidste sæson scorede fem ligamål for Arsenal. 

Annonce