Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende på vej til nyt trænerjob

Af Emil Plovgaard
19.01.2022 Kl. 20:36
Thierry Henry kan meget vel skifte sit nuværende trænerjob i Belgien ud med et andet.
Bordeaux ligger på næstsidstepladsen i Ligue 1, og det er langt fra godt nok for hverken klubbens tilhængere eller ledelse.
 
Derfor arbejder klubben i øjeblikket på afløsere til den nuværende træner, Vladimir Petkovic.
 
En af dem, der kan overtage trænesædet, hvis schweizeren får udstukket en fyreseddel, er Thiery Henry, skriver RMC Sport.
 
Ifølge mediet har Petkovic' dage i klubben været talte, siden klubben tabte 0-6 til Rennes.
 
Bordeaux-præsident, Gérard Lopez, har angiveligt et godt øje til den tidligere Arsenal-angriber, Thierry Henry, som man også overvejede at ansætte i sommer, hvor valget i stedet faldt på Petkovic.
 
Henry er i øjeblikket en del af Belgiens trænerstab. Den 44-årige franskmand har også været træner for Ligue 1-klubben Monaco i 2018/19-sæsonen – uden den store succes.
Annonce