Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-kaptajn planlægger kort fodbold-pause

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.09.2019 Kl. 18:38
Arsenal-kaptajnen Granit Xhaka bliver snart far for første gang, hvilket i en periode kan gå ud over fodbolden.

Arsenal må i oktober forvente at være uden Granit Xhaka i en kortere periode, da schweizeren bliver far for første gang.

Det fortalte Gunners-kaptajnen til en pressekonference med det schweiziske landshold.

– Der findes vigtigere ting i livet end fodbold – for eksempel at blive far, lyder det.

– Der er en stor chance for at fødslen sker tæt ved eller på en kampdag. I så fald vil jeg naturligvis prioritere det, så længe det er nødvendigt, konstaterer Xhaka.

Den 26-årige midtbanespiller informerede yderligere om, at det forventes at være i midten af oktober, at barnet kommer til.

Annonce