Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har set sig varm på 18-årig angriber – men klubben vil ikke sælge

Af Emil Plovgaard
13.02.2021 Kl. 13:24
Det sitrer af ren og skær kærlighed hos Arsenal, når Tiago Tomás bliver nævnt. Men hans nuværende arbejdsgiver vil ikke slippe ham.

Den engelske presse har den seneste uges tid brugt en del spalter på at skrive om, at Arsenal angiveligt har set sig varm på den unge portugisiske angriber, Tiago Tomás, på bare 18 år.

Men hans nuværende arbejdsgiver, Sporting Lissabon, vil ikke sælge trods den heftige interesse.

Det skriver det portugisiske medie, A Bola.

Mediet skriver endvidere, at selvom der endnu er lang tid til sommerens transfervindue, så har forhandlingerne endnu ikke artet sig.

Der har været behørig interesse fra visse Premier League-klubber, men hvorvidt Arsenal er en af disse, nævner det portugisiske medie ikke.

A Bola påpeger også Tomás’ lange kontrakt som en af de forhindringer, der kan spænde ben for et skifte.

Angriberens kontrakt løber nemlig frem til sommeren 2025, og frikøbsklausulen på 60 millioner euro betyder, at den unge Tomás er højt værdsat i den portugisiske storklub.

 

Annonce