Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har fået fingrene i 'Den nye Ibrahimovic'

Af Morten Bruun Jørgensen
22.10.2020 Kl. 10:21
Arsenal har hentet en spiller, der beskrives som den næste Zlatan Ibrahimovic.

Af de nye Arsenal-spillere er det formentlig Willian, Thomas Partey og Gabriel Magalhaes, der er løbet med det meste af opmærksomheden hos Arsenal-fansene, og derfor er det nok også gået ganske ubemærket hen, at Nikolaj Möller er kommet til fra Malmö FF.

Men den 18-årige angriber, der skiftede på Deadline Day, ses som et stort talent, og derfor er han blevet udråbt til at være den næste Zlatan Ibrahimovic i Sverige.

Det skyldes blandt andet, at teenageren måler 194 centimeter, mens han samtidig også anses for at være teknisk stærk.

I første omgang slutter Möller sig ikke til førsteholdet hos Arsenal, men han skal ifølge London Evening Standard kæmpe for at få spilletid på klubbens U23-hold, hvor også Folarin Balogun huserer.

Nikolaj Möller har ifølge lokalavisen skrevet under på en fireårig kontrakt med option på yderligere et år hos The Gunners, hvor han i denne uge trænede med U23-holdet for første gang.

Annonce