Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal er gået på transferjagt: Overvejer bud på engelsk forsvarer

Af Morten Bruun Jørgensen
22.01.2021 Kl. 18:31
Arsenal er på jagt efter en venstre back, og Ryan Bertrand er en af flere emner.

Arsenal overvejer at byde på Ryan Bertrand, eftersom The Gunners er på udkig efter en spiller, der kan give Kieran Tierney konkurrence på venstre back.

Det skriver London Evening Standard.

Tidligere denne uge kunne Mikel Arteta således fortælle, at klubben jagter en spiller til den position, eftersom Sead Kolasinac fik lov til at skifte til Schalke på en lejeaftale tidligere på måneden.

Og Arsenal har kig på flere spillere, der kan udfordre skotske Tierney, som har gjort venstre back til sin egen i denne sæson, og her er Ryan Bertrand altså en af de spillere, der er inde i billedet.

Den rutinerede englænder, som var med til at vinde Champions League med Chelsea tilbage i 2012, har kun seks måneder tilbage af sin kontrakt med Southampton, og forhandlingerne med klubben fra den engelske sydkyst har stået på i noget tid nu uden at have kastet et resultat af sig.

Bertrand bor stadig i Vestlondon, og den 31-årige forsvarer pendler til Southampton, som ikke ønsker at sælge ham på nuværende tidspunkt, da han er klubbens eneste venstre back.

Annonce