
Arsenal-dansker gik målamok - følges tæt af storklub
For blot et par dage siden var der formentlig ikke mange, der kendte til Chidozie-Obi Martins – bedre kendt som Chido Obi.
Men efter weekendens udradering af Liverpools U16-mandskab kender de fleste danske fodboldfans til den 15-årige dansker, som spiller for Arsenal.
Chido Obi nettede hele 10 gange i Arsenals 14-3-sejr over Liverpool. Se målene her.
Den spektakulære præstation er gået verden rundt, hvilket man godt kan forstå, og det er ikke kun fodboldfans, der har fået øjnene op for ham.
Flere klubber holder øje med Chido Obi, og ifølge journalisten, Jeorge Bird, har to klubber fulgt ham længe. Det gælder Dortmund og Anderlecht.
Jeorge Bird beretter, at den unge dansker allerede har indgået en stipendium kontrakt med Arsenal, som træder i kraft næste år.
Reglerne i England betyder, at Chido Obi og andre unge spillere ikke må underskrive en professionel fodboldkontrakt, før de er 17 år. Det gør han den 29. november næste år.
For kort tid siden kunne Chido Obi også prøve sig af med førsteholdet, da han deltog i en træningssession med Mikel Artetas tropper. Læs mere om det her.
TOPHISTORIER LIGE NU