Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal byder igen på Ajax-profil

Af Redaktionen
28.06.2022 Kl. 09:11
Arsenal har afgivet sit andet bud på Ajax-spilleren Lisandro Martinez.

Det lykkedes ikke for Arsenal i første forsøg at få Ajax til at sige ja til at slippe Lisandro Martinez, men det har ikke fået London-klubben til at give op.

Derfor har The Gunners nu afgivet et nyt bud på den argentinske landsholdsspiller ifølge Goal, der beretter om, at buddet lyder på £35 millioner – svarende til 302 millioner kroner.

Arsenals første bud lød angiveligt på £29 millioner – 250 millioner kroner – og Ajax overvejer nu, hvorvidt det andet bud lever op til klubbens værdiansættelse af Martinez, som Manchester United også siges at være interesseret i.

24-årige Martinez siges at være opsat på at skifte Ajax ud med Premier League denne sommer.

Han er en alsidig spiller, der både kan gøre sig i det centrale forsvar, på venstre back og på den defensive midtbane.

Arsenal har allerede sikret sig Fabio Vieira i Porto denne sommer, og klubbens siges også at være meget tæt på at hente Gabriel Jesus i Manchester City.

 

Annonce