Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-back leverede en “monsterpræstation”: Her er de vilde tal

Af Emil Plovgaard
23.01.2023 Kl. 20:11
Arsenal stod over for en stor prøve søndag - og klubben bestod.

Det var en stor prøve, der søndag ventede Arsenal.

Klubben konsoliderede sig dog på førstepladsen i Premier League via en dramatisk 3-2-sejr over Manchester United, som kom i land i kampens døende minutter takket være det andet mål af Eddie Nketiah.

Tidligere på dagen havde Manchester City besejret Wolves med 3-0 for at lægge yderligere pres på Mikel Artetas mandskab.

LÆS OGSÅ: Arsenal præsenterer anden signing i januar

Mange Arsenal-spillere gjorde det fortrinligt, og en af dem var den alsidige venstre back Oleksandr Zinchenko.

I store dele af anden halvleg spillede han som central midtbanespiller, og også her var det en nydelse at se ukraineren i aktion.

Ifølge redaktør for ESPN i UK, David Cartlidge, så leverede den ukrainske back en "monsterpræstaation", og han var "fænomenal".

LÆS OGSÅ: UEFA vil sætte en stopper for FFP-smuthul

85 berøringer havde ukaineren, som var flest af alle på banen.

Derudover blev det til 57 nøjagtige afleveringer, hvilket giver en nøjagtighedsprocent på 88 procent. Af disse opstod der en nøglechance i det offensive spil, mens man også kunne aflæse hans indsats i det defensive spil.

Her blev det til to tacklinger, to erobringer og en enkelt clearing.

David Cartlidge er da heller ikke den eneste, der roser ukraineren.

London Evening Standards Simon Collings døbte præstation som "uvirkelig", og Rank Squad-podcastværten Jack Collins beskrev den som "noget særligt".

Freddie Paxton, som skriver for både The Guardian og The Times, skrev sådan her om præstationen:

– Alex Zinchenko. Taler konstant til sine holdkammerater. Får publikum op af sædet. Han gemmer sig aldrig, han er en sand mester til at holde på bolden. VERDENSKLASSE, skrev Paxton på Twitter.

Zinchenko skiftede til Arsenal fra de forsvarende Premier League-vindere Manchester City for £32 millioner. I denne sæson kan det være, at han vinder Premier League igen. Det kræver sandsynligvis flere lignende præstationer fra hans side.

LÆS OGSÅ: Premier League sætter alle de store ligaer til vægs

LÆS OGSÅ: Historisk Arsenal-start – her er de bedste PL-mandskaber efter 19. runde

Annonce