Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal afviser bud på Gabriel Jesus

Af Emil Plovgaard
06.10.2024 Kl. 22:52

Arsenal fortsatte en imponerende start på sæsonen med en 3-1-sejr over Southampton lørdag.

Gæsterne fra den engelske sydkyst kom ellers i front via et mål fra Cameron Archer tidligt i anden halvleg.

Læs også: Langsommere end Jonny Evans: Dansker er den langsomste i Premier League

Men mål fra Kai Havertz, Gabriel Martinelli og Bukayo Saka betød, at Mikel Artetas mandskab sikrede sig en vigtig sejr.

Sejren betyder, at Arsenal er at finde på tredjepladsen i Premier League. Der er blot et enkelt point op til førerholdet, Liverpool.

Efter kampen er det kommet frem, at brasilianske Palmeiras har afgivet et bud på Gabriel Jesus. Det skriver Globo.

Buddet vil dog blive afvist, idet Arsenal ikke ønsker at sælge den brasilianske offensivspiller. Det på trods af, at han ikke har fået megen spilletid på det seneste.

27-årige Jesus skrev under på en kontrakt med Arsenal i sommeren 2022. Han skiftede til klubben fra Premier League-rivalerne fra Manchester City, hvor han vandt fire engelske mesterskaber.

Siden skiftet til det nordlige London, er det blevet til 19 mål i 77 kampe for den brasilianske landsholdsspiller. Derudover har han også leveret 15 oplæg.

Inden han skiftede til England for at tilslutte sig City i 2017, tørnede han ud for Palmeiras. Her blev det til 29 scoringer.

Jesus er blot startet inde i Premier League én gang i indeværende sæson, og han har endnu ikke fundet vej til nettet i denne sæson, hvor det er blevet til otte kampe på tværs af samtlige turneringer.

Jesus har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2027. 

Læs også: Afsløring: Obi-Martin afviste ‘væsentligt bedre’ tilbud

Globo skriver, at klubben også vil holde på ham efter januars transfervindue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce