Arrivederci, Marcos? Prisskilt smækket på Chelsea-back
Marcos Alonso er ude i kulden i Chelsea og har lang vej til spilletid, når man har Emerson, der synes at være foretrukket af manager Frank Lampard.
Derfor kunne vi forleden her på siden berette, at italienske medier skrev, at Inter Milan med Antonio Conte i spidsen ønsker at hente Alonso.
Prisen skulle være sat af Chelsea-direktør Marina Granovskaia og lyde på €25 mio.
Det skriver FcInterNews.
Det er Inter Milan imidlertid ikke parat til at byde, men har i stedet foreslået en låneaftale på €2 mio. med en købsoption på €20 mio.
Derfor er der forskel på, hvad Chelsea efterspørger, og hvad Inter Milan vil give, men det forventes, at parterne kan mødes på midten og allerede få et skifte sat i gang i januars transfervindue.
Alonso skulle angiveligt være åben for et skifte i jagten på spilletid.