Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot-fyring: Liverpool forhandler med Premier League-legende

Af Emil Plovgaard
09.12.2025 Kl. 22:11

Liverpool har ifølge Anfield Index indledt forhandlinger med Cesc Fabregas som mulig afløser for Arne Slot. Klubben skulle være imponeret over den udvikling, den tidligere Premier League-stjerne har skabt som træner i Como.

Arne Slot er under pres, efter at Liverpool kun ligger nummer 10 i Premier League. Selvom hollænderen stadig har kredit fra sin første sæson, vokser spekulationerne om en mulig fyring, hvis resultaterne ikke forbedres.

Fabregas nævnes nu som en af de varme kandidater. Spaniens tidligere midtbanestjerne har løftet Como fra oprykning til en stærk placering som nummer seks i Serie A.

Xabi Alonso er også nævnt som potentiel kandidat — især hvis hans job i Real Madrid bliver usikkert — men i første omgang er det Fabregas, Liverpool har talt med.

Fabregas og Alonso fulgtes i mange år på det spanske landshold, men Alonso har foreløbigt haft størst succes som træner og førte Bayer Leverkusen til mesterskabet, inden han overtog Real Madrid.

Der er dog spørgsmålstegn ved, om Fabregas’ spillestil passer naturligt til Liverpool. Efter et 4-0-nederlag til Inter nægtede han at ændre sin formation:

– Jeg foretrækker at tabe sådan her, end at stille et hold med en 6-3-1 eller 5-4-1, lød det fra Fabregas.

Liverpool-fans håber stadig på Xabi Alonso, men lige nu lader Fabregas til at være mest åben for jobbet.

Fifa har nu introduceret en ny regel, der skal gælde ved alle kampe ved VM 2026. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce