Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aouar på vej til Premier League? Lyon i forhandlinger med PL-klub

Af Redaktionen
30.08.2022 Kl. 09:46
Fulham er meget interesseret i at hente fransk midtbaneforstærkning.

Houssem Aouar har i de seneste år været rygtet til Premier League en lang række gange, og især Arsenal har været nævnt som en bejler til Lyon-spilleren. Men denne sommer har bejlerne været af en mindre størrelse.

Først var det Nottingham Forest, der blev meldt interesseret i Aouar, og sidenhen var Crystal Palace efter sigende også ude efter ham. Her mod transfervinduets lukning har en tredje klub nu meldt sin interesse.

Ifølge den franske sportsavis L’Equipe har Fulham indledt forhandlinger med Lyon om Aouar, som selv er interesseret i at skifte til Premier League-klubben.

Fulham har dog ikke nogen voldsom økonomi at gøre godt med i dette transfervindue, og derfor arbejdes der på at lave en aftale, som kan gøre en handel mulig.

Meldingen går på, at Lyon værdisætter Aouar til omkring 110 millioner kroner.

Annonce