Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Angriberjagt: Manchester Uniteds 480 millioner-bud afvist

Af Jeppe Augustsen
20.06.2022 Kl. 07:33
Manchester United har efter sigende fået et bud på brasiliansk angriber afvist.

I de seneste måneder er flere navne blevet kædet sammen med et skifte til Old Trafford, og nu er der dukket et nyt navn op i den portugisiske presse.

De to aviser, Record og O Jogo, melder i dag, at Manchester United har afgivet et bud på FC Porto-angriberen, Evanilson.

Record erfarer, at FC Porto har afvist et €60 millioner-bud (446 millioner kroner) fra De Røde Djævle på den 22-årige angriber, mens O Jogo beretter, at et bud på €65 millioner (480 millioner kroner) er blevet afvist af den portugisiske klub.

Ifølge O Jogo vil Manchester United komme med et nyt bud på brasilianeren.

FC Porto er i øjeblikket ved at sælge stort ud, hvor Fábio Vieira er på vej til Arsenal, mens Vitinha rygtes kraftigt til PSG. Derfor er de ikke presset til at sælge rent økonomisk.

PSG kan dog ende med at gå efter Enzo Fernández fra River Plate, og det vil åbne op for et salg af Evanilson. Det skriver Record. 

Den brasilianske angriber, hvis kontrakt inkluderer en frikøbsklausul på €100 millioner, nettede 14 gange i sine 30 ligakampe i den forgangne sæson.

Annonce