Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Angrib, angrib, angrib: Pogba går i flæsket på Uniteds taktik mod Wolves

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.09.2018 Kl. 08:17
Den franske stjerne langer ud efter taktikken, som blev brugt under remissen mod Wolverhampton i weekenden.

Manchester United tabte endnu mere terræn i topstriden med Liverpool, Tottenham, Arsenal og Manchester City med lørdagens uafgjorte resultat mod Wolverhampton på Old Trafford, og Paul Pogba har næppe gjort sig mere populær hos Mourinho ved efterfølgende at kritisere holdets taktiske tilgang til hjemmekampen.

– Når vi spiller hjemme, burde vi angribe, angribe og angribe, sagde Pogba efter kampen ifølge Talksport.

– Vi er hjemmeholdet og burde spille meget bedre mod Wolves. Vi er her for at angribe. Jeg tror, hold er skrækslagne, når de ser Manchester United angribe og angribe. Det var vores fejl.

Den franske midtbanestjerne så gerne, at holdet gik ind til kampen sat op – både mentalt, men også taktisk – til at spille på samme måde, som man blandt andet gjorde sidste sæson i topkampe mod Arsenal, Tottenham, Liverpool og Chelsea med højt pres og mange angreb.

Adspurgt om, hvorfor Manchester United så ikke spiller sådan, som Pogba gerne så, holdet spillede, svarer franskmanden, at det er op til José Mourinho at lave ændringen.

– Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor vi ikke spiller sådan, for jeg er en spiller. Det er ikke mit lod, siger Pogba.

– Jeg er ikke træneren, så jeg kan selvfølgelig ikke sige noget, men vi burde vise flere måder at spille på. Men det kan jeg ikke sige, for jeg er bare en spiller, men jeg tænker, at vi burde bevæge os bedre og bevæge os mere – ja.

Annonce