Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Andreas Christensens vilde 2021: Nu er han en af verdens bedste

Af Redaktionen
17.09.2021 Kl. 17:22
2021 har været et jubelår for Andreas Christensen, der også bliver rost til skyerne.

25-årige Andreas Christensen er i gang med at etablere sig som en af verdens bedste forsvarsspillere.

Danskeren har spillet et helt fantastisk 2021, hvor han er blevet fast inventar på Thomas Tuchels Chelsea-mandskab, mens han på landsholdet har spillet en afgørende rolle.

Vi har kigget lidt på Christensens tal for 2021, og det er altså imponerende, hvad den elegante Chelsea-spiller har været med til at udrette.

Kampe i 2021: 38

Clean sheets i 2021: 24

Indkasserede mål i 2021: 19

I løbet af året har den danske landsholdsspiller også været med til at vinde Champions League og nå EM-semifinalerne.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Derfor høster han da også fortjente roser fra nogen af dem, der kender ham bedst og har arbejdet tæt sammen med ham gennem noget tid.

– AC har alt, hvad en spiller har brug for. Han er en af de bedste forsvarsspillere, udtalte Kasper Hjulmand under sommerens EM-slutrunde ifølge Goal.

Og udtalelsen fra den danske succeslandstræner møder opbakning for Christensens daglige manager i Chelsea, der hurtigt har gjort ham til en af sine foretrukne spillere i et tremandsforsvar.

– Han føler tilliden. Han er en topforsvarer og en klasse fyr. Han vokser i form af personlighed og selvtillid, sagde Thomas Tuchel tidligere på sæsonen ifølge TalkSPORT.

I midtugen var Christensen med til at starte Champions League-sæsonen på fornem vis for Chelsea, da The Blues vandt 1-0 på hjemmebane mod Zenit.

Næste opgave for danskeren og muligheden for at bygge videre på en fremragende sæson er søndag eftermiddag, hvor der venter Chelsea en udekamp mod Tottenham.

Annonce