Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti vil i Europa og vinde titler: Everton er en smuk klub

Af Michael Christiansen
12.02.2020 Kl. 12:59
Carlo Ancelotti har lagt en langsigtet plan for sit Everton-hold.

Everton FC skal kæmpe med om titler og blive konkurrencedygtige i Europa.

Mindre kan ikke gøre det. Men sådan lyder Carlo Ancelottis ambitiøse plan for Everton, som han samtidig kalder for ‘en smuk klub’.

Det fremgår af Evertons hjemmeside.

De langsigtede visioner afsløres i forbindelse med planerne om et nyt stadion til klubben, det såkaldte Bramley-Moore Dock, som skal bygges ved Mersey-floden i Liverpool.

En proces, den Champions League-vindende manager gerne vil være en del af.

– Jeg underskrev en fire et halvt års kontrakt, og jeg vil gerne færdiggøre den og blive her og gøre mit bedste, siger han til hjemmesiden.

– Og efter det vil jeg gerne blive længere, hvis der er mulighed for det. Ambitionen og ideen er at blive længere, siger en dedikeret Carlo Ancelotti, der har været i klubben siden december.

Annonce